Back Suidelike Nederlande Afrikaans الأراضي المنخفضة الجنوبية Arabic Паўднёвыя Нідэрланды Byelorussian Izelvroioù ar Su Breton Països Baixos del sud Catalan Südliche Niederlande German Νότιες Κάτω Χώρες Greek Southern Netherlands English Suda Nederlando Esperanto Países Bajos meridionales Spanish
De Sydlige Nederlande (nederlandsk: Zuidelijke Nederlanden; spansk: Países Bajos del Sur; fransk: Pays-Bas méridionaux), eller De katolske Nederlande, var den del af Nederlandene, som i stor grad var kontrolleret af Spanien (1556–1714) og Østrig (1714–1794) - og annekteret af Frankrig (1794–1815).[1][2] Regionen omfattede også flere mindre stater, som hverken blev styret af Spanien eller Østrig: fyrstbispedømmet Liège, rigsabbedi Stavelot-Malmedy, hertugdømmet Bouillon, hertugdømmet Horne og fyrsteabbediet Thorn. De sydlige Nederlande var en del af det tysk-romerske rige, til hele området blev annekteret af det revolutionære Frankrig.[3][4]
De Sydlige Nederlande udgjorde det meste af
- de senere stater Belgien og Luxembourg,
- dele af Nederlandene og Tyskland (regionen Opper-Gelre som i dag delt mellem Tyskland og den nederlandske provins Limburg) og i 1713 i stor grad afstået til Preussen
- Bitburg-området i Tyskland (en del af Luxembourg)
- og til 1678 det meste af regionen Nord-Pas-de-Calais og området Longwy i Nordfrankrig.
- ^ "History of the Netherlands and Flemish movement" Arkiveret 10. marts 2017 hos Wayback Machine på Voorpost.org (engelsk)
- ^ "Oldest printed map of the (Southern) Netherlands discovered!" Arkiveret 21. august 2016 hos Wayback Machine i Universiteitsbibliotheek Utrecht (engelsk)
- ^ Bocken, Hubert; Bondt, Walter de (2001): Introduction to Belgian Law Arkiveret 23. august 2016 hos Wayback Machine, Kluwer Law International, s. 7 (engelsk)
- ^ Cook, Bernard A. (2002): Belgium: A History, Peter Lang, s. 49 (engelsk)